Lidt mere vinter

Vinter

Jeg havde helt glemt, hvordan det var at vågne op og blive overrasket af et tykt lag sne på alle hustage! Jeg kan kun sige som Mie fra Far til Fire: "NOVRA!"
Gik en tur med min lillesøster og havde desværre kun det usle kamera med, som er i min mobiltelefon. Men jeg synes alligevel det har fanget lidt af stemningen.

Taj Mahal

Sidste efterår boede jeg i Indien. Jeg studerede Freds- og konfliktstudier som en del af min bacheloruddannelse i Antropologi.
Jeg blev ret hurtigt fuldstændigt forelsket i landet, som jo nærmere er en verdensdel. Jeg har på ingen måde udforsket alle kroge - men en del af dem. Og jeg vil nu lægge ud med at vise et par billeder af dét, som de fleste forbinder med Indien, nemlig Taj Mahal. Og lige meget hvor turistet det er, så er det bare skide smukt og helt vildt betagende. Vi var der en hel dag. Vi gik og sad og gik lidt igen. Kiggede og kiggede og kiggede. Det er som om bygningen kræver at man iagttager den fra alle vinkler, på alle tidspunkter - for den forandrer sig jo som dagen skrider frem. Jeg synes det var helt fantastisk at sidde på de lune, glatte marmorfliser og bare stirre.

kroppen

i dag gik jeg en tur sammen med min kæreste, og i badstuegade blev vi stoppet af en mand med et kamera. Han var streetcaster, og jeg tænkte straks: hvad fanden! jeg havde da aldrig i min vildeste fantasi troet at jeg eller vi skulle blive stoppet. Måske er vi smartere end vi tror? Men ret hurtigt gik det op for mig at de godt ville tage et billede af min kæreste. De var nemlig i gang med at finde 5 fyre og 5 piger til en 'global solbrille-reklame', hvad så end det betyder. Og de fik taget billeder af min kæreste, mens jeg stod ved siden af og observerede de mennesker, som gik forbi og stirrede nysgerrigt. "Det er model for en dag", sagde en kvinde med sikkerhed i stemmen til en anden. Jeg fnisede. Og især fnisede jeg da fotografen forklarede min kæreste at hvis han blev inviteret til fotosession i januar, skulle han tage en masse af sit eget tøj med, og så ville de vælge noget ud, som skulle bruges. Og hvis der er nogen i Latinerkvarteret i Århus som iKKE køber tøj efter at det skal se smart ud (men derimod at det skal være sjovt og flot og rart...), så er det min kæreste. Jeg håber de vil fotografere ham i hans Kelly Family t-shirt.
Senere var vi inde i en butik hvor jeg prøvede et par bukser, som sad helt ad helvede til, og jeg endte med at blive noget så nedtrykt. Jeg blev ikke street-castet og jeg kunne ikke passe bukserne, som ellers så store ud.
Jeg gik ned i fitnessworld og tog plads på en maskine tæt på fjernsynet som viste Simpsons. Og hvem stiller sig ved siden af mig? En max 43 kilo tung pige med fremtrædende krageben og ben så tynde som stylter. Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde. Og jeg fik sådan en mærkelig trang til at skælde hende ud. Jeg ved ikke helt over hvad - og jeg undlod da også heldigvis.
Nu sidder jeg så i min sofa og drikker hvidvin efter at have set Harry Potter - og så er det sgu okay ikke at være modello. Der er jo andre spændende ting i livet, fx min eksamensopgave, som jeg vil gå videre med.... NU.

Pigen med hånden. Rwanda

Jeg tog dette billede da min medstuderende Ane og jeg var i Rwanda for at filme en dokumentarfilm i 2007. Vi var ude 'in the field' og filme sammen med vores rwandiske 'mor' og nogle af hendes kolleger, og som så mange andre gange blev vi løbet i møde af en flok børn. Pigen i på billedet var een af dem, glad og nysgerrig. Og vi kunne ikke lade være med at tage en masse billeder. Eet af dem blev det her, og det er kommet til at udtrykke en hel del mere og noget meget andet end hvad det i virkeligheden var. Når konteksten er Rwanda, et land med voldsomme traumer efter det ubeskriveligt frygtelige folkedrab i 1994, er det meget oplagt at tolke billedet som udtryk for alvor, smerte og sårbarhed. Og måske gør det ikke noget. For måske kan man godt vise den menneskelige sårbarhed og den menneskelige styrke på andre måder end at vise billederne af døde kroppe i bunker i Kigalis grøftekanter. Bunker af døde kroppe får folk til at væmmes. Og man SKAL også væmmes over folkedrab! Men det allervigtigste er den refleksion, som måske kan føre til forståelse af hvorfor og hvordan helt almindelige mennesker på kort tid kan forandres til koldblodige dræbere. Billedet af pigen med hånden for øjet skaber ikke nødvendigvis sådanne refleksioner hos den, som iagttager. Men jeg synes nu alligevel der er noget insisterende og rammende i hendes blik.

Norge. Noget, der ligner midnatssol

I sommer var jeg på ferie i min oldemors gamle hytte i Løkken, udenfor Trondheim. Hytten hedder Liljehaug og har været min oldemors sommerhus siden 1960erne. Hun var norsk og kom fra området omkring Løkken, men hun boede i Danmark sammen med min oldefar, som hun havde mødt på Island.
Når man ankommer til Liljehaug efter en lang køretur op gennem Norge, skal man pille skodderne af vinduerne og slå det meterhøje græs. Hytten har ventet et eller flere år på besøg - og i mellemtiden har det været vinter, og halvdelen af huset har været dækket af sne. Jeg bliver lidt vemodig når vi tager afsted derfra igen, for det betyder at hun skal ligge der, helt alene, og klare den ene snestorm efter den anden.
Der er ikke elektricitet i hytten. Vi laver mad på gasblus og bruger en flagermuslygte når vi skal op på loftet og sove om natten.
Det mest fantastiske er sommerlyset. Da jeg tog billedet var klokken 01 om natten. Udenfor er det næsten helt lyst. Der er noget magisk over sådan en nat - og det tror jeg også at alferne udenfor synes.

Buenos Aires en lun og vist nok lidt fuld januarnat

I 2007 var jeg i Argentina og Peru. Min søster havde rejst rundt i Argentina i efteråret, og min far og jeg tog til Buenos Aires for at holde jul sammen med hende og hendes veninde.
Det var sindssygt varmt. Næsten så varmt at det var svært at nyde den fantastiske by. Nætterne var mere behagelige, i hvert fald når man ikke skulle sove. Billedet tog jeg udenfor et diskotek. Jeg sad og hang og var noget så fuld - måske fordi jeg igen havde svedt litervis af væske i løbet af dagen og nu havde dækket mit væskebehov med drinks og øl. Jeg synes at billedet ret godt udtrykker Buenos Aires by night - i hvert fald kvarteret San Telmo. Og så kan jeg ikke lade være med at undre mig over at jeg valgte at tage et billede, når jeg nu sad og overvejede, om jeg overhovedet selv kunne komme hjem, eller om jeg skulle bede min søster om at smide mig over skulderen. Dele af min krop må jo have fungeret udemærket.

reflekser, (af lat. reflexus, afledt af reflectere 'bøje tilbage', af re- og flectere 'bøje, dreje'), uvilkårlige fysiologiske reaktioner på en sansepåvirkning.

Cuba