lørdag den 28. november 2009

Pigen med hånden. Rwanda



Jeg tog dette billede da min medstuderende Ane og jeg var i Rwanda for at filme en dokumentarfilm i 2007. Vi var ude 'in the field' og filme sammen med vores rwandiske 'mor' og nogle af hendes kolleger, og som så mange andre gange blev vi løbet i møde af en flok børn. Pigen i på billedet var een af dem, glad og nysgerrig. Og vi kunne ikke lade være med at tage en masse billeder. Eet af dem blev det her, og det er kommet til at udtrykke en hel del mere og noget meget andet end hvad det i virkeligheden var. Når konteksten er Rwanda, et land med voldsomme traumer efter det ubeskriveligt frygtelige folkedrab i 1994, er det meget oplagt at tolke billedet som udtryk for alvor, smerte og sårbarhed. Og måske gør det ikke noget. For måske kan man godt vise den menneskelige sårbarhed og den menneskelige styrke på andre måder end at vise billederne af døde kroppe i bunker i Kigalis grøftekanter. Bunker af døde kroppe får folk til at væmmes. Og man SKAL også væmmes over folkedrab! Men det allervigtigste er den refleksion, som måske kan føre til forståelse af hvorfor og hvordan helt almindelige mennesker på kort tid kan forandres til koldblodige dræbere. Billedet af pigen med hånden for øjet skaber ikke nødvendigvis sådanne refleksioner hos den, som iagttager. Men jeg synes nu alligevel der er noget insisterende og rammende i hendes blik.

Norge. Noget, der ligner midnatssol



I sommer var jeg på ferie i min oldemors gamle hytte i Løkken, udenfor Trondheim. Hytten hedder Liljehaug og har været min oldemors sommerhus siden 1960erne. Hun var norsk og kom fra området omkring Løkken, men hun boede i Danmark sammen med min oldefar, som hun havde mødt på Island.
Når man ankommer til Liljehaug efter en lang køretur op gennem Norge, skal man pille skodderne af vinduerne og slå det meterhøje græs. Hytten har ventet et eller flere år på besøg - og i mellemtiden har det været vinter, og halvdelen af huset har været dækket af sne. Jeg bliver lidt vemodig når vi tager afsted derfra igen, for det betyder at hun skal ligge der, helt alene, og klare den ene snestorm efter den anden.
Der er ikke elektricitet i hytten. Vi laver mad på gasblus og bruger en flagermuslygte når vi skal op på loftet og sove om natten.
Det mest fantastiske er sommerlyset. Da jeg tog billedet var klokken 01 om natten. Udenfor er det næsten helt lyst. Der er noget magisk over sådan en nat - og det tror jeg også at alferne udenfor synes.

Buenos Aires en lun og vist nok lidt fuld januarnat



I 2007 var jeg i Argentina og Peru. Min søster havde rejst rundt i Argentina i efteråret, og min far og jeg tog til Buenos Aires for at holde jul sammen med hende og hendes veninde.
Det var sindssygt varmt. Næsten så varmt at det var svært at nyde den fantastiske by. Nætterne var mere behagelige, i hvert fald når man ikke skulle sove. Billedet tog jeg udenfor et diskotek. Jeg sad og hang og var noget så fuld - måske fordi jeg igen havde svedt litervis af væske i løbet af dagen og nu havde dækket mit væskebehov med drinks og øl. Jeg synes at billedet ret godt udtrykker Buenos Aires by night - i hvert fald kvarteret San Telmo. Og så kan jeg ikke lade være med at undre mig over at jeg valgte at tage et billede, når jeg nu sad og overvejede, om jeg overhovedet selv kunne komme hjem, eller om jeg skulle bede min søster om at smide mig over skulderen. Dele af min krop må jo have fungeret udemærket.
reflekser, (af lat. reflexus, afledt af reflectere 'bøje tilbage', af re- og flectere 'bøje, dreje'), uvilkårlige fysiologiske reaktioner på en sansepåvirkning.

Cuba