Maybe it’s change of weather

Nu har jeg efterhånden opholdt mig en del i Østafrika. Mest i Tanzania. Her snakker man ikke helt så meget om vejret som man gør i Danmark, men til gengæld er man lidt ængstelig i forhold til hvad forandringer i vejret kan medføre. Også selvom de, i en danskers øjne, er små. Første gang jeg stødte på begrebet ’change of weather’ var i Bukoba i 2003. Jeg havde sådan et mærkeligt tørt mærke i huden på højre side af min mave, og jeg ville godt have tjekket det af en læge. Borgmesteren i Bukoba, som vi var blevet gode venner med, sendte mig til distriktslægen. Jeg kunne godt mærke, da jeg var på vej hen til hans kontor, at det her måske var lige lovlig petitesse-agtigt. Vi var trods alt i et land, hvor folk oftest når at blive temmelig, og sommetider fatalt, syge inden de opsøger en læge. Men nu havde jeg  jo bedt om at se en læge. Han kiggede kort på det runde mærke og sagde ”It’s change of weather”. Regntiden var nemlig lige sat ind, og den bragte eet og andet med sig. Der var ikke så meget at stille op; distriktslægen havde talt.

Siden har jeg både oplevet halsbetændelse, snot, mavekramper og hovedpine blive forklaret med ’change of weather’. Også selvom vejret ikke har ændret sig. Klimaks var dog, da jeg en januaraften i 2013 småtudende lagde min kuffert i taxachaufførens bagagerum, da jeg skulle flyve hjem til min mor, som netop var blevet diagnosticeret med en, formentlig ondartet, hjernetumor. Jeg forklarede taxachaufføren, at min mor, som han havde mødt få uger inden, var blevet meget syg, og at jeg derfor skulle hjem i en uge. ’Maybe it’s change of weather’, sagde han. Lige dér havde jeg meget svært ved at synes, at begrebet havde nogen form for berettigelse. Godt nok var min mor rejst fra varme Tanzania til kolde Danmark – men det var sgu nok ikke kulden som havde gjort hende dødssyg.

Da vi kom tilbage til Moshi i starten af april i år ventede folk utålmodigt på regntiden. De havde plantet majs og bønner og manglede bare nogle ugers regn. Den kom ikke, og nogle begyndte at give op. Solen bagte, bønneplanterne blev slatne, og det var egentlig lidt deprimerende det hele. Så meget potentiale – og ingen regn! Men lige pludselig, for er par uger siden, startede de heftige regnskyl. Faktisk var nogle af dem så heftige, at Dar es Salaam blev oversvømmet – 12 har mistet livet. Udenfor Moshi er området ved sukkerfabrikken TPC oversvømmet og flere hundrede har mistet deres hjem. Det begyndte også at blive køligt. Det blev nødvendigt at have en sweater på om morgenen, og vi måtte låne tæpper af vores hushjælp, så vi ikke frøs om natten. Ret befriende, når man er sådan én som ikke trives vildt godt med evige svedperler på overlæben. Men lur mig, om ikke jeg og hele min familie blev ramt af ’change of weather’: en hel uge måtte vi bruge, hvor vi på skift var snottede, havde feber og var helt igennem slatne. Ungerne i Ejvinds skole har også været syge. Og lærerne. Og mine informanter og deres børn.

Så jeg tager det i mig igen. Der er noget om det. Maybe it’s change of weather.