På med tropehjelmen

Det er ikke fordi jeg har væltet mig i informanter siden jeg ankom til Manchester for en uge siden. Til gengæld har jeg brugt en del tid på at luske rundt i kvarteret og byen og forsøge at danne mig et indtryk af det hele. Og så har jeg selvfølgelig også fået set nogle gode DR-programmer såsom "Kongehuset indefra" og "Sådan er mødre". Ja, man må jo udnytte, at man helt selv kan bestemme, hvad man skal se - og der er vist aldrig nogen, som har sagt noget om, hvad antropologer i felten skal gøre, når de ikke hænger ud med deres informanter!

I fredags tog jeg første skridt ud i hvad man kan kalde "skabelsen af relation til informant". Jeg tog bussen ud af byen og besøgte en familie på tre generationer - indere, men også lidt kenyanere, for bedstefaren er opvokset i Mombasa. De var meget søde ved mig og jeg fik lov at sidde i den bløde sofa sammen med bedstemor og bedstefar og se indiske tv-serier og drikke chai og spise snacks. I stuen ved siden af sad børnebørnene, to fyre på ca. min alder, og så engelsk tv. De synes vist ikke de indiske serier er helt så underholdende som bedsteforældrene synes. Det er grundlæggende ret interessant at opleve, hvordan de forskellige generationers grader af tilhørsforhold til Indien afspejles i hjemmets indretning. Og jeg håber at blive meget klogere på tilhørsforhold, identitet, steder og følelser de næste måneder.
Jeg må dog ærligt indrømme, at jeg kan have lidt svært ved at få tropehjelmen til at passe på mit lille hoved - og det er ret let at blive ramt af en momentan panik, når man sidder dér i sofaen og skal forestille at være sådan én som er skidegod til at indsamle data og lave smukke, sammenhængende analyser af social interaktion. Det er jo ikke fordi jeg er blevet mere 'forsker' af at rejse til England. Og det er intet mindre end grænseoverskridende at skulle besøge helt fremmede mennesker i deres hjem og bede dem om lov til at komme forbi temmelig tit de næste 3-4 måneder, sommetider med et videokamera, sommetider med en diktafon - og altid med en notesblok!
Men jeg prøver at holde fast ved, at jeg selv ville synes det var ret fedt at der kom et menneske, som syntes jeg var vildt spændende, bare fordi jeg var mig, og som jeg kunne fortælle om alt det, som ville kede mine venner og min familie (ja - selv min kæreste!), time efter time... Et menneske, som optager min livshistorie på bånd og aldrig ville bede mig om at skifte kanal på tv'et!
I morgen skal jeg besøge familien igen. Jeg skal med bedstefaren i indisk klub og til yoga med andre ældre herrer.
Indtil da vil jeg gå en tur i det über-britiske regnvejr og måske tage en tur i svømmeren.