- at bruge sin nye lille grønne plastikstol som gå-vogn (bonusinfo: han har faktisk taget et par skridt helt uden rollator, men det er som om han ikke tror nok på det til virkelig at gøre alvor af at bevæge sig på to ben uden støtte)
- at sige dyrelyde
- at fodre skildpadden, som bor nedenunder, med klamme tørrede fisk
- at snakke med duerne, som bor på muren overfor hvor vi bor
- at spise og drikke stort set alt. Også jord, blade og kaffe.
- at lege og snakke med tanzanianerne, hvis der er en afstand på minimum 50 cm.
- at tisse, når man lige har taget hans ble af.
- at se TeleTubbies
- at gøre opmærksom på, at noget er varmt eller ikke varmt
- at gøre opmærksom på, at der er noget, som drejer rundt
- at høre musiknumre, hvor lyden uuuhhhh indgår (og at synge med)
- at smide mad på gulvet
- at kommunikere med tanzanianere via bil-lyde (nønnnnøøønnnn)
- at skide, når vi er halvvejs inde i et måltid (og han lægger ikke skjul på, hvad han har gang i)
- at få læst bøger (booowwww booooowww)
- at kravle op og ned ad senge, stole og sofaer
- at få sin vilje.
- at kravle på trapper (da-da-da-da-da betyder trapper. Dada betyder mor eller far. DAda betyder 'der er den')
Det kan Andreas og Cecil godt li':
- at vi endelig har fået lært Ejvind at sove igennem! Det føles så vildt, som nok kun forældre til børn, som har afskyet søvn de første 15 måneder af deres liv, kan forstå.
- at vi (derfor) nu for første gang i hundrede år har overskud til at løbe
- at vi har købt en ovn, så vi kan bage brød og lave ovn-mad
- at Ejvind sover på sit eget værelse, så vi nu både kan læse og snakke, inden vi lægger os til at sove
- at vores liv er så relativt stille og roligt, at vi har tid til at nyde det
- at vi er omgivet af rare mennesker, både afrikanere, indere og europæere/amerikanere/australiere
- at Ejvind er glad, kærlig, rund og sjov
- at Cecil er kommet godt i gang med sit feltarbejde (mere om projektet følger i næste indlæg)
- at Andreas er startet til swahili-undervisning og er hurtig til at lære (jeg prøver at være oprigtigt glad for dette, men mit konkurrencegen gør, at jeg har lidt ondt i røven over at han er så meget bedre end jeg til at huske ord og grammatik. Så derfor har jeg besluttet at satse på at lære Gujarati - det indiske sprog, som mine informanter taler - for lissom at holde konkurrencen på min egen banehalvdel).
- at vi har købt en mountainbike og kan skiftes til at drøne rundt på de hullede veje
- at vi kan tage i swimmingpool hver eftermiddag, hvis vi har lyst
- at vi har genopdaget, hvor fantastisk det er at køre med motorcykeltaxa (altså - uden Ejvind)
- at det sommetider hænder, at Ejvind (og Andreas) skider mindre end 4 gange om dagen
- at det slet ikke er noget problem, at der kun er koldt vand i bruseren, når det er så skide dejligt at putte varmt vand i en spand og hælde det ud over sig.
- at manden nede fra supermarkedet husker os og råber hej, når han kører forbi på sin motorcykel
- at vores rengøringsdamer endelig har lært at vende tøjet på vrangen, når de hænger det til tørre i solen
- at vi fra tid til anden gør en handel uden at blive snydt, fordi vi er hvide; f.eks. får vi lappet barnevognshjul for under 2 kr.
- at vi har råd til at gå ud at spise og drikke kaffe
- at coca-cola sponsorerer ALT i Tanzania. Vejskilte, institutioners skilte, møbler, butikker, you name it.
- at vi bor et sted, hvor det er helt normalt at snakke med folk, man ikke kender. Venlighed er sgu det nye sort.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar