kroppen

i dag gik jeg en tur sammen med min kæreste, og i badstuegade blev vi stoppet af en mand med et kamera. Han var streetcaster, og jeg tænkte straks: hvad fanden! jeg havde da aldrig i min vildeste fantasi troet at jeg eller vi skulle blive stoppet. Måske er vi smartere end vi tror? Men ret hurtigt gik det op for mig at de godt ville tage et billede af min kæreste. De var nemlig i gang med at finde 5 fyre og 5 piger til en 'global solbrille-reklame', hvad så end det betyder. Og de fik taget billeder af min kæreste, mens jeg stod ved siden af og observerede de mennesker, som gik forbi og stirrede nysgerrigt. "Det er model for en dag", sagde en kvinde med sikkerhed i stemmen til en anden. Jeg fnisede. Og især fnisede jeg da fotografen forklarede min kæreste at hvis han blev inviteret til fotosession i januar, skulle han tage en masse af sit eget tøj med, og så ville de vælge noget ud, som skulle bruges. Og hvis der er nogen i Latinerkvarteret i Århus som iKKE køber tøj efter at det skal se smart ud (men derimod at det skal være sjovt og flot og rart...), så er det min kæreste. Jeg håber de vil fotografere ham i hans Kelly Family t-shirt.
Senere var vi inde i en butik hvor jeg prøvede et par bukser, som sad helt ad helvede til, og jeg endte med at blive noget så nedtrykt. Jeg blev ikke street-castet og jeg kunne ikke passe bukserne, som ellers så store ud.
Jeg gik ned i fitnessworld og tog plads på en maskine tæt på fjernsynet som viste Simpsons. Og hvem stiller sig ved siden af mig? En max 43 kilo tung pige med fremtrædende krageben og ben så tynde som stylter. Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde. Og jeg fik sådan en mærkelig trang til at skælde hende ud. Jeg ved ikke helt over hvad - og jeg undlod da også heldigvis.
Nu sidder jeg så i min sofa og drikker hvidvin efter at have set Harry Potter - og så er det sgu okay ikke at være modello. Der er jo andre spændende ting i livet, fx min eksamensopgave, som jeg vil gå videre med.... NU.