I går var jeg hjemme og besøge en af mine informanter. Hun er 62 og er rigtig rar. Vi lavede interview og jeg fik lov at filme i hendes hjem. Udover at det var spændende at høre hendes livshistorie og se, hvordan hun havde indrettet sit hjem, så blev jeg virkelig glad over at opleve, hvordan hun havde indrettet sit liv sammen med sin nabo, en 88-årig engelsk mand. De deler telefon (så kan de være hinandens sekretærer) og vaskemaskine og tørretumbler, og de hjælper hinanden med forskellige ting i hverdagen. Men det allerhyggeligste er, at de har et rum på kvindens 1. sal, hvor der er to senge. Når solen skinner ind i rummet, ligger de sig i hver sin seng, og så læser han romaner højt for hende. Hun viste mig den bunke af bøger, de indtil videre har været igennem. Han vælger romaner ud, som han synes hun skal høre. Jeg synes det er helt fantastisk.
Da jeg skulle ned til mit tog tilbage til Manchester gik de med mig. De viste mig den smukke park, de store bakker i horisonten, og de to pubs, som begge er med i Guinness for det længste pub-navn og det korteste pub-navn! Og så købte de en is til mig. Jeg havde det simpelthen så hyggeligt.
Og det gjorde kun dagen endnu bedre, at jeg efter frokost havde været til bingo med en flok gamle damer i det indiske center.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar