lørdag den 28. november 2009

Buenos Aires en lun og vist nok lidt fuld januarnat



I 2007 var jeg i Argentina og Peru. Min søster havde rejst rundt i Argentina i efteråret, og min far og jeg tog til Buenos Aires for at holde jul sammen med hende og hendes veninde.
Det var sindssygt varmt. Næsten så varmt at det var svært at nyde den fantastiske by. Nætterne var mere behagelige, i hvert fald når man ikke skulle sove. Billedet tog jeg udenfor et diskotek. Jeg sad og hang og var noget så fuld - måske fordi jeg igen havde svedt litervis af væske i løbet af dagen og nu havde dækket mit væskebehov med drinks og øl. Jeg synes at billedet ret godt udtrykker Buenos Aires by night - i hvert fald kvarteret San Telmo. Og så kan jeg ikke lade være med at undre mig over at jeg valgte at tage et billede, når jeg nu sad og overvejede, om jeg overhovedet selv kunne komme hjem, eller om jeg skulle bede min søster om at smide mig over skulderen. Dele af min krop må jo have fungeret udemærket.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar